Supplerende materiale
Viden
Ud over vores undervisningsspil har vi her samlet forskelligt relevant materiale om menneskerettighederne, du med fordel kan bruge i undervisningen som supplement. Det er fx artikler, podcast, konventioner og videoer, der beskriver menneskerettighederne.
Generelt
Her kan du finde materiale, der handler om de generelle menneskerettigheder.
Konventioner
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev vedtaget i Europarådet i 1950, der derigennem også oprettede Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Konventionen beskytter fundamentale menneskerettigheder som retssikkerhed, ytringsfrihed, religionsfrihed og forsamlings- og foreningsfrihed. Enhver person, der føler at deres rettigheder er blevet krænket af en stat, kan indbringe sin sag for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis sagen ikke kan afklares i de nationale domstole.
FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder blev vedtaget af FN’s generalforsamling i december, 1966, og 172 stater har i dag ratificeret den. Konventionen forpligter parterne til at respektere individers borgerlige og politiske rettigheder, hvilket bl.a. inkluderer retten til liv, religionsfrihed, ytringsfrihed, retssikkerhed og lighed for loven. Derudover beskrives folks ret til selvbestemmelse også. Den beskriver altså negative rettigheder: ting, som stater skal afholde sig fra at gøre. Konventionen udsprang af den samme proces, der førte til skabelsen af den universelle menneskerettighedsdeklaration. Konventionens parter skal årligt rapportere til FN’s menneskerettighedskomite.
Hent den danske version (udgivet af Institut for Menneskerettigheder)
Den Internationale Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder blev vedtaget af FN’s generalforsamling i december, 1966. I dag har 169 stater ratificeret konventionen. Den forpligter parterne til at varetage sine indbyggeres grundlæggende økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Dette betyder bl.a. retten til uddannelse og sundhed. I modsætning til Konventionen om Borgerlige og Politiske Rettigheder, beskriver konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder positive rettigheder: de rettigheder, som stater skal sørge for bliver opfyldt.
Hent den danske version (udgivet af Institut for Menneskerettigheder)
FN’s Børnekonvention blev vedtaget af FN’s generalforsamling i november, 1989. Den er ratificeret af 196 stater. USA er det eneste land i FN, der ikke har ratificeret konventionen. Børnekonventionen indeholder en række borgerlige, økonomiske, politiske, sociale, kulturelle og sundhedsmæssige rettigheder specifikt rettet mod børn. I 2000 fik konventionen to frivillige protokoller. Den første omhandler børns position ift. væbnet konflikt. Den anden forbyder salg af børn, børneprostitution og børnepornografi.
Hent den danske version (udgivet af Institut for Menneskerettigheder)
FN's Menneskerettighedserklæring blev vedtaget i 1948 som modsvar til de mange overgreb mod civile, der fandt sted under 2. verdenskrig. Erklæringen bekriver en række universelle rettigheder, der gælder for alle mennesker, bl.a. religionsfrihed og lighed for loven. Menneskerettighedserklæringen er ikke i sig selv juridisk bindende, men mange af den artikler er blevet integreret i både international og national lovgiving.
Artikler m.m.
I serien #MineRettigheder kan du læse hvordan forskellige prominente debattører, politikere og meningsdannere mener, menneskerettighederne udvikler sig i det danske samfund. Vi sætter fokus på forskellige tematikker og problemstillinger, der sikrer, at mange aspekter af udviklingen kommer under luppen, når vi diskuterer #MineRettigheder.
Jacques Hartmann, der er en af landets førende forskere i folkeret, har i efteråret 2017 udgivet en bog om Danmark og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Hartmann har i en årrække beskæftiget sig med konventionen.
Thorkild Høyer modtog i 2018 Menneskerettighedsprisen 2018, en hæderspris der uddeles af Rådet for Menneskerettigheder.
Podcast
Podcast om unge LGBTQ+, der fortæller deres historier. Sidste afsnit er en audiowalk i København.
Podcast fra RomerRiget på Radio 24/7, der taler om Menneskerettighederne, hvorfor har vi dem og hvordan går det med dem i Danmark?
Thorkild Høyer modtog i 2018 Menneskerettighedsprisen 2018, en hæderspris der uddeles af Rådet for Menneskerettigheder.
Videoer
Denne video, udgivet af Institut for Menneskerettigheder, forklarer kort historien bag menneskerettighederne. Videoen er på dansk.
I denne video forklarer forskeren Benedetta Berti, hvad menneskerettighederne er for en størrelse. Hvem bestemmer f.eks. hvad menneskerettigheder er? Og hvem sørger for, at de bliver beskyttet? Videoen er udgivet af TED-ed. Den er på engelsk med mulighed for danske undertekster.
Videoen, der er udgivet af RightsInfo, forklarer kort og præcist hvad menneskerettighederne er, og hvorfor de er så vigtige.
På bare to minutter forklarer denne animerede video hvordan menneskerettighederne er blevet til, samt hvordan de beskytter os idag. Videoen er udgivet af AmnestySwitzerland, og er på engelsk.
Denne video er udgivet af FN, og forklarer tilblivelsen og indholdet af Menneskerettighedserklæringen. Videoen er på engelsk.
Vidoen er skabt af TED-ed i samarbejde med FN. Den forklarer hvorfor menneskerettighederne stadig er vigtige 70 år efter, at Menneskerettighedserklæringen blev vedtaget. Videoen er på engelsk.
Denne video viser, at menneskerettigheder ikke altid bliver respekteret af stater, og den viser, hvad der kan ske, når menneskerettighederne ikke bliver overholdt. Videoen er udgivet af ADRA og er på engelsk.
I denne video forklares den Europæiske Menneskerettighedsdomstols tilblivelse og arbejdsområder, samt proceduren for at indgive en klage for domstolen. Udgivet af ECHR. Videoen er på dansk.
Flygtningene kommer
Her kan du finde materiale, der omhandler flygtninge og migranter. Det kan både bruges i forbindelse med dilemmaspillet "Flygtningene kommer" eller som selvstænding materiale.
Konventioner
FN's Flygtningekonvention blev vedtaget i 1951. Den definerer en flygtning som en person, der "…som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret..." Konventionen blev skabt med baggrund i forfølgelserne under 2. verdenskrig, og den originale konvention var derfor begræset til tidsperioden før konventionens vedtagelse. I 1967 fik konventionen, der fjernede denne begrænsning. Udover flygtningedefinitionen, beskriver konventionen også hvilke forpligtelser, stater har overfor flygtninge.
Du kan finde den danske version af konventionen hos Retsinformation
En række af artiklerne i FN's Børnekonvention er relevante for børn, der har været tvunget til at flygte fra deres hjemland. Det drejer sig om artikel 9, der forpligter stater til at holde børn sammen med deres forældre; artikel 10, der giver børn ret til familiesammenføring; og artikel 22, der sikrer at børneflygtninge opnår samme rettigheder som voksne.
Hent den danske version (udgivet af Institut for Menneskerettigheder)
Artikel 18 af EUs Charter om Grundlæggende Rettigheder sikrer retten til asyl i EU i overensstemmelse med Geneve Konventionen (1951) og Flygtningekonventionen (1951).
Artikel 3 af FN's Torturkonventionen sikrer, at personer (herunder flygtninge og migranter) ikke kan sendes tilbage til stater, hvor det vurderes, at der er risiko for, at de kan blive udsat for tortur.
Hent den danske version (udgivet af Institut for Menneskerettigheder)
Artikel 14(1) af FN's Menneskerettighedserklæring sikrer den grundlæggende rettighed til at søge asyl fra forfølgelse.
Hent den originale version (udgivet af OHCHR)
Videoer
I denne video fortæller flygtninge fra 10 lande om deres oplevelser. Videoen er udgivet af Global Citizen, og er på engelsk med engelske undertekster.
I denne video, udgivet af TED-ed, forklarer forskerne Benedetta Berti og Evelien Borgman hvad begrebet 'flygtning' egentlig dækker over. Videoen er på engelsk med mulighed for danske undertekster.
Videoen forklarer kort hvad forskellen på flygtninge og migranter er, samt hvordan det vurderes, om en person skal have flygtningestatus eller ej. Udgivet af DR Nyheder. Videoen er på dansk.
I denne video forklares sammenhængen med borgerkrigen i Syrien og flygtningestrømmene, der ramte Europa i 2015. Derudover forklarer den også hvordan Europæiske stater håndterede de mange flygtninge, der ankom til EU. Videoen er på engelsk med mulighed for danske undertekster. Den er udgivet af Kurzgesagt - In a Nutshell
Denne video forklarer den historiske baggrund og indholdet af FN's Flygtningekonvention. Videoen er på engelsk med mulighed for engelske undertekster. Udgivet af Kreisau-Initiative e.V.
I denne animerede video, udgivet af UNICEF, fortæller Mustafa historien om hvordan, han blev flygtning. Videoen har engelske undertekster.
I denne animerede video, udgivet af UNICEF, fortæller Ivine om sin flugt fra Syrien. Videoen har engelske undertekster.
Frygtens pris
Her kan du finde materiale, der omhandler brugen af tortur. Det kan både bruges i forbindelse med dilemmaspillet "Frygtens pris" eller som selvstændigt materiale.
Konventioner
FN's Torturkonvention blev vedtaget af FN's generalforsamling i 1984. Konventionen definerer hvilke handlinger, der betragtes som tortur under international lov; den indeholder et totalt forbud mod brugen af tortur, også i tilfælde af krig og andre nødsituationer; og den forbyder tilbagesendelse af personer til stater, hvor det vurderes, at de risikerer at blive udsat for tortur. Derudover forbyder konventionen også brugen af "anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf."
Hent den danske version (udgivet af Institut for Menneskerettigheder)
Artikel 5 af Menneskerettighedserklæringen foreskriver, at ingen skal underlægges tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Artikel 7 af Konventionen om Borgerlige og Politiske Rettighed forbyder tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Derudover foreskriver den, at ingen skal deltage i medicinske eller videnskabelige forsøg uden at have givet samtykke.
Hent den danske version (udgivet af Institut for Menneskerettigheder)
Hent den originale version (udgivet af OHCHR)
Artikel 3 af den Europæiske Menneskerettighedskonvention forbyder brugen af tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Videoer
Denne video forklarer hvilken indflydelse anti-terrorlovgivning kan have på vores fundamentale rettigheder. Udgivet af Kurzgesagt - In a Nutshell. Videoen er på engelsk med mulighed for danske undertekster.
I denne videoer diskuterer forskeren Carsten Fogh Nielsen hvorvidt truslen om tortur kan retfærdiggøre brugen af tortur. Videoen er udgivet af Aarhus Universitet og er på dansk.
Seniorforsker hos DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur forklarer hvorvidt tortur er en effektiv metode for at få folk til at fortælle sandheden. Udgivet af DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur. Videoen er på dansk.
I dette indslag fra DR Nyheder forklarer folk på gaden, hvorfor de er for eller imod brugen af tortur i tilfælde, hvor det måske kan forhindre et terrorangreb. Videoen er på dansk
VICE News besøger den berygtede Guatanamo-lejr på Cuba, hvor en række terrormistænkte sidder fanget på ubestemt tid. Forholdene for fangerne er ofte blevet kritiseret af menneskerettighedsorganisationer bl.a. pga. brugen af tortur og manglen på retssikkerhed. I videoen møder vi både nuværende og tidligere ansatte, der fortæller om deres arbejdsopgaver i Guantanamo.
Artikler m.m.
Joanna Valentine undersøger debatten omkring de moralske udfordringer forbundet med brugen af tortur.
Podcast
I første episode af Levende Menneskerettigheders podcast LIVEstemmer, taler Jakob Scharf om balancegangen mellem frihed og tryghed! – og det nødvendige værn, som han kalder terrorindsatsen. Terrorbekæmpelsen er blevet dagligdag – vi møder det i lufthavne, på nettet, ved øget overvågning og i mødet med et mere potent og veludrustet politi. Har vi fundet den nødvendige balance mellem frihed, frygt og fornuft? Terrortruslen mødes med en kombination af fordomme, frygt og forsøg på foranstaltninger, der kan hindre angreb og i mange lande, herunder Danmark, er der gennemført stramninger af sikkerhedsforanstaltninger og af lovgivning for at øge sikkerheden. Initiativerne skal berolige os, men det er også tiltag, der udvider statens beføjelser til at gribe ind i borgernes rettigheder. Og kan vi styre denne balancegang mellem frihed og tryghed? Optaget live til debatmøde i Pressen Politikens hus.
Tidligere chefredaktør på Politiken, Bo Lidegaard, taler om balancegangen mellem frihed og tryghed – og det åbne samfund over for terrortruslen. Terrorbekæmpelsen er blevet dagligdag – vi møder det i lufthavne, på nettet, ved øget overvågning og i mødet med et mere potent og veludrustet politi. Har vi fundet den nødvendige balance mellem frihed, frygt og fornuft? Initiativerne skal berolige os, men det er også tiltag, der udvider statens beføjelser til at gribe ind i borgernes rettigheder. Og kan vi styre denne balancegang mellem frihed og tryghed? Optaget live til debatmøde i Pressen Politikens hus.
Formanden for det Jødiske Samfund i Danmark, Dan Rosenberg Asmussen, taler om Tro og Terrorisme! – og om at leve med frygten for terrorangreb. Optaget live til debatmøde på Arbejdermuseet i København.
Hør den her.
Den kan være totalitær, undertrykke og begrænse sandheden. Men de store religioner er også fælles om temaer som fred, barmhjertighed, tilgivelse, menneskets værdighed, retfærdighed og sandhed. Der er brug for dialog herom i de kommende år, så ikke de totalitære enstemmige sandheder vinder frem! Optaget live til debatmøde på Arbejdermuseet i København.
Forfatter, foredragsholder og tidligere imam Fatih Alev taler om, hvorfor troen som en forklaringsmodel for terrorismen ikke hænger sammen. Nogle eksperter og medier har fremhævet islams voldspotentiale, men ligesom andre religioners lære kan også koranen fortolkes forskelligt af forskellige religiøse grupper. Optaget live til debatmøde på Arbejdermuseet i København.
Seniorforsker ved DIIS Mona Kanwal Sheikh taler om hvilke motiver, der ligger bag de individer, der vælger at begå terror. Mona har forsket i, hvorfor unge mennesker i Pakistan går fra at være almindelige borgere til aktivt at blive en del af Taleban og engagere sig i aktiv jihad, og hun har fundet frem til, at mange flere faktorer end blot religion kan føre unge mennesker til at blive en del af terrororganisationer. Optaget live til debatmøde på Arbejdermuseet i København.
Hvor går grænsen?
Her kan du finde relevant materiale, der både kan bruges i forbindelse med dilemmaspillet "Hvor går grænsen?" eller som selvstændigt materiale.